Velkommen til det nye grønne netværk i Hillerød!
Se nyhedsbrevet i browser
 
 
Hej,  
 
Det er efterår og DET GRØNNE RUM inviterer til samarbejde og inspiration.
Vi har glædet os til at dele nogle nyheder med dig:
 
Foto: Rasmus Sommerhave
 
Fra snak til handling – gør din hverdag og dit lokalsamfund grønt  
Inspirationslørdag d. 25. oktober kl. 13-17 på Nødebo Kro: En dag med grønne løsninger, kom og hør fra dem, der lever bæredygtigt.

Hvordan starter man den grønne omstilling i familien? Hvordan kan vi som naboer og lokalsamfund tage konkrete skridt mod en mere bæredygtig fremtid?

Foreningen Nødebo Bæredygtigt inviterer i samarbejde med Hillerød Bibliotek og kommunens Klimateam til en eftermiddag fyldt med inspiration, erfaringer og praktiske eksempler på, hvordan man kan gøre en forskel – både som familie og som fællesskab. Arrangementet er for alle, der ønsker at leve mere bæredygtigt og vil høre, hvordan andre har grebet det an. Du får mulighed for at tage idéer og erfaringer med hjem – og måske starte din egen grønne omstilling.

Uddrag fra programmet: 

  • Rasmus og Heidi Sommerhave fortæller ærligt og praksisnært om livet som bæredygtig børnefamilie – med både sejre og udfordringer. Læs mere om dem på www.planetært.dk.
  • Lokale organizere fra Vandel Klimalandsby og Uvelse Klimalandsby deler erfaringer med lokal organisering og fællesskabets rolle i den grønne omstilling.
  • Nødebo Bæredygtigt præsenterer lokale initiativer som Repair Café, Syværksted og det nye PC-værksted i samarbejde med Nødebo eSport.
  • Gratis fællesspisning efter oplæg.
Læs mere og tilmeld dig
 
 

Energidag i Uvelse

Dato: 1. november kl. 10.00-12.30

Sted: Hanebjerg Skole Uvelse, Uvelse Byvej 3, 3550 Slangerup

Fælles frokost kl. 12.00 hvor der vil være sodavand og sandwich fra den lokale slagter. Deltagelse i frokosten er gratis, men kræver tilmelding til Anna Tempte på ant@demx.dk, senest onsdag d. 29. oktober.

Vi har desværre kun plads til ca. 40 deltagere, så skynd dig at melde dig til!

Tilmeld dig her
 
Husk vores fælles kalender
Den fælles kalender viser åbne arrangementer og aktiviteter i Hillerød og omegn med fokus på klima eller bæredygtighed.
 
Alle kan melde deres aktiviteter ind, og I kan bruge kalenderen til at invitere flere interesserede borgere ind i jeres fællesskab.
Tilmeld dit event
 
Tak for at læse med og deltage i DET GRØNNE RUM.
 
Som en del af netværket, kan du:
  • Modtage og være med i nyhedsbreve om netværket og grøn inspiration fra lokalområdet
  • Bruge den fælles netværkskalender til at dele events og aktiviteter
  • Nemmere kommunikere med andre borgere, fællesskaber og foreninger med interesse for bæredygtighed i Hillerød Kommune
  • Byde ind med idéer til netværket og være vært for netværksaktiviteter – herunder årlige træf
Det grønne rum faciliteres af Hillerød Bibliotekerne med støtte fra Team Klima og Grøn Omstilling i Hillerød Kommune. Har du spørgsmål? Skriv til detgronnerum@hillerod.dk.