Velkommen til det nye grønne netværk i Hillerød!
Se nyhedsbrevet i browser
 
 
Vi har nogle martsnyheder til dig fra DET GRØNNE RUM. 
 
Sæt allerede kryds i kalenderen d. 2. maj kl. 12, hvor vi har vores næste træf, og Hillerød Fælleshave er vært. Alle der vil mødes om den grønne omstilling i Hillerød er inviteret. Mere information kommer ud snart.
 
Det var skønt at samles til vores første træf, og vi har fået lov til at dele Andreas Lloyds præsentation om demokratisk værtskab i den grønne omstilling lige her.
 
Og nu til et overblik over aktiviteter i Hillerød, som vi synes, du skal høre om:
 
 
Permakultur, biodiversitet og høstslæt i praksis
Søndag d. 22. marts 2026 kl. 10.00-14.00 i Hillerød Fælleshave ved Street-lab, Jagtvej 64, 3400 Hillerød
 
Hillerød Fælleshave og Danmarks Naturfredningsforening Hillerød er gået sammen om denne eftermiddag udenfor.

Her fortæller Adrian Wilert og Mathias Claésson om Street Labs arbejde med permakultur – fra dyrkningsmetoder og jordforbedring til hvordan små, bynære arealer kan skabe stor værdi for mennesker, planter og dyr. 

DNs biolog Thomas Beck supplerer med eksempler på, hvordan man kan etablere og pleje biodiversitet i haver, fællesområder og små lommer af byen – også uden store budgetter.

Vi slutter af med at tage handsker på og lave høstslæt i området.

Tilmeldning er ikke nødvendig og alle er meget velkomne – du behøver ikke have erfaring, kun lyst til at være med og vi sørger for noget at drikke og lidt at spise🌿

Læs mere her
 
Spis med i uge 17
I uge 17 inviterer Team Klima og Grøn Omstilling og Hillerød Bibliotekerne jer til at være en del af Hillerød Spiser Sammen – en uge, hvor vi i fællesskab sætter ekstra fokus på bæredygtig mad, nærvær og stærke fællesskaber.
 
Ugen afvikles som en del af Borgernes Verdensmålsuge, og vi håber, at ildsjæle, foreninger og fællesskaber vil være med til at invitere til bords, fællesspisninger, køkkenhavevandringer, deling af opskrifter osv.
 
Det vigtigste er ikke formen, men at mødes om maden. Uge 17 er en oplagt anledning til at styrke relationer og give nye oplevelser.​​ Hvis I vil være med og måske invitere flere til bords, så send en mail til klima@hillerod.dk om, hvad I tænker at invitere ind til.​
Læs mere om Hillerød Spiser Sammen
 
Grøn hygge
Mandag d. 16. marts 2026 kl. 15.00-17.00 i Det grønne rum på Hillerød Bibliotek
 
Grøn hygge er et åbent forum, hvor du kan møde andre, der er optaget af den grønne dagsorden, dele dine tanker, inspirere andre eller lade dig inspirere. 
 
Sammen om verdensmålene holder Grøn hygge i Det grønne rum den tredje mandag i måneden fra januar til juni 2026.
Læs mere
 
Husk vores fælles kalender
Den fælles kalender viser åbne arrangementer og aktiviteter i Hillerød og omegn med fokus på klima eller bæredygtighed.
 
Alle kan melde deres aktiviteter ind, og I kan bruge kalenderen til at invitere flere interesserede borgere ind i jeres fællesskab.
Tilmeld dit event
 
Tak for at læse med og deltage i DET GRØNNE RUM.
 
Som en del af netværket, kan du:
  • Modtage og være med i nyhedsbreve om netværket og grøn inspiration fra lokalområdet
  • Bruge den fælles netværkskalender til at dele events og aktiviteter
  • Nemmere kommunikere med andre borgere, fællesskaber og foreninger med interesse for bæredygtighed i Hillerød Kommune
  • Byde ind med idéer til netværket og være vært for netværksaktiviteter – herunder årlige træf
Det grønne rum faciliteres af Hillerød Bibliotekerne med støtte fra Team Klima og Grøn Omstilling i Hillerød Kommune. Har du spørgsmål? Skriv til detgronnerum@hillerod.dk.